Historisk Foredragsforening
Historisk Foredragsforening Odense er for alle dem der elsker et godt foredrag med en kompetent foredragsholder. Historiske foredrag især, men også filosofi, journalistik, politik og arkæologi bliver behandlet.
Historisk Foredragsforening Odense

Historisk Foredragsforening Odense så dagens lys på Historiestudiet på SDU i 1986, og bestyres stadig hovedsageligt af nuværende eller tidligere historiestuderende på SDU.
Foredragsforeningen afholder 10-12 foredrag om året, fordelt på en forårs- og efterårssæson. Foredragene bliver hovedsageligt afholdt i Historiens Hus' smukke foredragssal på Klosterbakken 2 – lige ved Odense Domkirke.
Historisk Foredragsforening er sikker på at det personlige indtryk er det stærkeste og vi har derfor omhyggeligt udvalgt vores valgsprog. Vi mener at det gode foredrag kan bevæge folk, flytte meninger, skabe bevægelser og om nødvendigt, skabe revolutioner.
Vores valgsprog er derfor
- HISTORISK FOREDRAGSFORENING - VI BEVARER ORDET
Bestyrelsen bestræber sig på, at foredragsemnerne spreder sig både tids- og emnemæssigt. Så her vil du kunne høre foredrag om både antikken, bronzealder, middelalder, oplysningstiden, hekseforfølgelse, mellemøsten, USA, historiske personer og meget mere i samme sæson. Foredragene kan også omhandle den historiske biografi, kildekritik, mikrohistorie, arkæologi, filosofi m.m.
Foreningen bestræber sig på at benytte de bedste fagfolk som foredragsholdere. Og udover faghistorikere har vi bl.a. haft besøg af journalister, skønlitterære forfattere, filosoffer, teologer, arkæologer Foreningen er økonomisk uafhængig.
Entréen ved foredragene bruges til at dække foreningens udgifter.
Foreningen er oprettet i 1986 og udsprunget af historikermiljøet på det daværende Odense Universitet. Det er stadig primært historiestuderende og uddannede historikere i studiemiljøet omkring SDU Syddansk Universitet, der bestyrer foreningen.
Der er entré på kr. 50 for ikke-medlemmer og kr. 20 for medlemmer til alle vore foredrag.
Medlemsskab koster kun kr. 50 for 1 år
Alle er velkomne!
Historisk Foredragsforening – VI BEVARER ORDET™
Historisk Foredragsforening – VI BEVARER ORDET – Vi har siden 1986 sat en dagsorden med gode historiske foredrag. Beviset for at det talte ord giver resultater.
Se mere om Historisk Foredragsforening Odense, besøg foreningens hjemmeside på http://foredragsforening.dk eller kontakt os på foredragsforeningen@gmail.com eller Facebook