Historisk Foredragsforening har her i 2021 gennem 35 år udgivet foredrag for alle historieinteresserede i Odense og på hele Fyn.
Historisk Foredragsforening blev dannet i 1986 og foreningen ser det som sin opgave at fortælle og formidle foredrag om historie. Både dansk historie men også historier fra de gamle kendte steder hvor historiens vingesus har lydt særligt højt.
VI BEVARER ORDET™ som er vort slogan er også vores mission i Historisk Foredragsforening.
Bestyrelsen der driver historisk foredragsforening består primært af tidligere og nuværende historiestuderende og er baseret på 100% frivillighed og et stort engagement. Foreningen afholder ca. 10-12 foredrag om året fordelt på en forårs– og efterårssæson.
Bestyrelsen for Historisk Foredragsforening bestræber sig på at formidle de gode foredrag med de bedste foredragsholdere og fagfolk indenfor historie, filosofi, politologi og andre relaterede emner. Målet er at sprede emnerne både tids– og emnemæssigt. Samtidig afholdes der også foredrag som har en metodisk og teoretisk vinkel, som foredrag om den historiske biografi, kildekritik, mikrohistorie med videre.
VI BEVARER ORDET™ er vores brand og mission fordi vi der udgør Historisk Foredragsforening mener at det talte ord også er forandringens ord. Det talte ord i et godt foredrag kan flytte meninger, give indsigt, forandre samfund og om nødvendigt, skabe revolutioner.
Derfor har vi valgt vores mission med omhu og givet den navnet VI BEVARER ORDET™
Foredragsholderne er både faghistorikere, journalister, arkæologer, politikere, filosoffer og teologer.
Historisk Foredragsforening har her i 2021 eksisteret i 35 år, vi har passeret århundredet, ja sågar årtusindet så det er naturligt at vi derfor sigter efter det næste årtusinde.
Historien er jo uendelig.
Og een ting er sikkert: VI BEVARER ORDET™
Se hele vores online Foredrag arkiv hvor du kan opleve de mange omtaler af vore foredrag.
.