Hekse og Hekseprocesser Torsdag d. 10. marts kl 19,30 – foredrag med Louise Nyholm Kallestrup, lektor i tidlig moderne kulturhistorie ved SDU som kommer og fortæller os om Christian d. 4 og hans rolle i de danske hekseforfølgelser og hekseprocesser.
Christian 4. er en af danmarkshistoriens mest kendte – og omstridte – konger. Han er kendt som renæssancekongen, der gav København smukke bygningsværker som Rundetårn og Børsen, men også som den politiske fantast, der kørte rigets finanser i sænk i Trediveårskrigen. Og så er han blevet kaldet heksejæger, fordi han aktivt blandede sig i flere processer mod formodede hekse i hele riget.
I foredraget skal vi høre om nogle af de kendte sager og prøve at forstå, hvilken rolle Christian 4. spillede i sagerne, men også hvorfor han som konge fandt det vigtigt at engagere sig i hekse.
Priser:
Entré: 50,- (inkl. Kaffe og te) ☕
Bliv medlem og betal kun 20,- (var man medlem inden corona er medlemskabet blevet forlænget). ✔️
– Er man ny historiestuderende på SDU, kan man benytte den gratis billet man modtog i introdagene.🙌
Foredraget begynder kl. 19.30 i Historiens Hus, Odense.
Vi glæder os til at se jer! 🥳
Igen et foredrag fra:
Historisk Foredragsforening – VI BEVARER ORDET – Historisk Foredragsforening som siden 1986 har sat en dagsorden med gode historiske foredrag. Beviset for at det talte ord giver de bedste resultater.