Historiens Hus 13 februar 2020 kl 19,30. –
Kejserne og paverne i Rom var eneherskere og store bygherrer.
Der er markante ligheder mellem kejsernes og pavernes Rom. Både kejserne og paverne var eneherskere med udpræget sans for at bruge historie og traditioner for at legitimere deres magt og såvel kejserne og paverne, nogle måske mere en andre, var genstand for omfattende persondyrkelse.
Sidst, men bestemt ikke mindst var de store bygherrer. Det kom især til udtryk i Rom, hvor Augustus efterlod en by af marmor efter at have modtaget en af mursten, som forfatteren Sueton skrev godt 100 år efter kejserens død. Middelalderens paver overtog en imponerende kulisse og flere af de antikkens mest imponerende bygningsværker indgik pavernes iscenesættelse af Rom som (den eneste) caput mundi samtidig med de selv prægede byen med egne monumenter. Mest markant var pave Sixtus den 5., der som en anden Augustus, lod Rom undergå en betydelig by fornyelse i løbet af sin regeringstid (1585-90).
Foredraget vil fortælle om de to hhv. kejsernes og pavernes magtprojekter og især, hvordan de kom til udtryk i og stadigvæk kan ses i Rom.
Foredragsholdere: Ph.D. Louise Nyholm Kallestrup og Ph.D. Jesper Maibom Madsen fra Syddansk Universitet
Foredragsholderne, der begge er ansatte som undervisere og forskere på Institut for Historie på Syddansk Universitet, udgav i 2019 sammen med Nils Arne Sørensen bogen: Rom – Evighedernes By.
.
Historisk Foredragsforening arrangerer foredrag hvor alle er velkomne.
Pris er 50 kr for ikke medlemmer og 20 kr. for medlemmer incl 1 kop kaffe eller the med lille småkage.
Man kan købe medlemskab og billet på stedet for 70 kr.
.
.
.