Foredrag Tidligere

2009

5. februar 2009, kl. 19.30 på Stadsarkivet.

Havhingsten

V/ Louise Kæmpe Henriksen, cand. mag Museumsinspektør Vikingeskibsmuseet

 

2011 Formand Anja Nielsen

 

25 års jubilæum i Historisk Foredragsforening

Pesten  – Foredrag med Anja Nielsen

Den perfekte katastrofe – Foredrag med katastrofeforsker Rasmus Dahlberg

2012  Foredrag

 

Torsdag d. 4. oktober 2012:

Bronzealderfyrster med internationalt netværk – nye fund fra Sydvestfyn. v. Museumsinspektør, cand.phil. Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer

Nær Voldtofte på Sydvestfyn er der i 2010 fremkommet meget bemærkelsesværdige og rigt udsmykkede pragtøkser af bronze samt guldsmykker fra yngre bronzealder (ca. 800 f.Kr.). Bl.a. viser et fund af en tandstikker af guld, at genstandene har tilhørt datidens absolutte elite, som byggede gravhøje med et tværmål på næsten 70 m og en højde på knap 10 m!

 

Torsdag d. 25. oktober:

Grevens Fejde – den danske arvefølgekrig
. v.  Lektor ph.d.,Lars Bisgaard, SDU

Konflikten er en af de alvorligste i dansk historie. Byer blev afbrændt, borge plyndret og bøndergårde voldgæstet. Men ikke nok med det: fremmede fyrster gjorde krav på tronen, Lübeck trumfede handelspolitik igennem med våbenmagt, og Christian 2.s døtre pustede hensynsløst til ilden.

 

Torsdag d. 15. november:

NAPOLA – Skolerne. Det Tredje Riges fremtid.
v. Historiker, cand. mag. Claus Markussen

I 1933 blev de første NAPOLA-skoler (Nationalpolitische Erziehungs Anstalten) grundlagt i byerne Potsdam, Plön og Köslin. Skolernes formål var at (ud)danne den kommende tyske elite til at indtage nøglepositioner i Det Tredje Rige.

 

 

Torsdag d. 6. december:

 

Lille Præsident, hvad nu?  Den nyvalgte amerikanske præsidents udfordringer set i et historisk perspektiv. v. Lektor Jørn Brøndal, SDU

 

I sit foredrag vil Jørn Brøndal forsøge at vurdere de politiske konsekvenser af præsidentvalget den 6. november 2012. En valgkamp der ved ind-gangen til sommeren 2012 tegnede til at blive den dyreste og en af de mest beskidte i landets historie

 

 

 

 

 

Formand Peter Bjerre Brix

 

 

 

 

Alle skal have denne tekst med
Historisk Foredragsforening arrangerer foredrag hvor alle er velkomne.
Pris er 50 kr for ikke medlemmer og 20 kr. for medlemmer incl 1 kop kaffe eller the med lille småkage.
Man kan købe medlemskab og billet på stedet for 70 kr.

Historisk Foredragsforening Odense er for alle dem der elsker et godt foredrag med en kompetent foredragsholder. Vi afholder historiske foredrag, filosofi, journalistik, politik og arkæologi

FB billede http://www.foredragsforening.dk/wp-content/uploads/2018/04/Slot-05.jpg

<meta property=”og:image” content=”http://www.foredragsforening.dk/wp-content/uploads/2018/04/Slot-05.jpg”/>
<meta property=”og:site_name” content=”Historisk Foredragsforening Odense”/>
<meta property=”og:description”Historisk Foredragsforening Odense er for alle dem der elsker et godt foredrag med en kompetent foredragsholder. Vi afholder historiske foredrag, filosofi, journalistik, politik og arkæologi”/>

kladder

Historisk Foredragsforening Odense

Programmet for efteråret 2019

10. Okt. 2019 – Tempelriddere i Memes og Manifester med Brian Egede-Pedersen

Den sidste viking? Erik Lams angreb på England i 1138
24. Okt. 2019 kl 19,30 – Thomas Heebøll-Holm, historiker på SDU med speciale i Middelalderen – Foredrag: Den sidste viking? Erik Lams angreb på England i 1138 . . .I 1138 skulle den danske kong Erik Lam ifølge en flamsk krønike angiveligt have angrebet England. Men passer det? Og hvis det gør, hvorfor har vi så aldrig hørt om det i dansk historie? Disse spørgsmål samt en bredere diskussion af Danmarks forhold til England og Frankrig i middelalderen vil blive behandlet i dette foredrag, der både indeholder vikinger og konspirationer om hvad der virkeligt skete… Vi ser på de historiske begivenheder der fandt sted i den tid hvor de store erobringer fandt sted. Det var dengang hvor Danmark virkelig var en stormagt der blev regnet med i hele Europa. Thomas Heebøll-Holm, historiker på SDU, har dykket mned i denne del af vor glorværdige historie hvor danerne drog ud på togter og erobrede fjerne lande. Det er derfor at Thomes indrammer fortællingen med denne titel: “Den sidste viking? Erik Lams angreb på England i 1138”

I 1138 skulle den danske kong Erik Lam ifølge en flamsk krønike angiveligt have angrebet England. Men passer det? Og hvis det gør, hvorfor har vi så aldrig hørt om det i dansk historie? Disse spørgsmål samt en bredere diskussion af Danmarks forhold til England og Frankrig i middelalderen vil blive behandlet i dette foredrag, der både indeholder vikinger til konspirationer …

Erik Lams Englandstog (1138)

Staden, for i den derved opkomne Forvirring bedre at
kunne redde sig. Med den yderste Nød fuldbyrdedes
Kroningshøitidelighederne i Kirken, hvor William
tilsidst næsten befandt sig ganske alene med Præsterne,
da alle Andre styrtede ud, for at sørge for deres eller
deres Slægtninges Liv og Eiendom.

Kroningen ydede strax William den store Fordeel,
at mange mægtige Mænd underkastede sig ham. Ved
de store Pengesummer og Kostbarheder, som faldt i
Williams Hænder, og deriblandt ikke mindst ved den
af hans Forgænger fra den norske Konge Harald
Haardraade i Slaget ved Stanford-Bro erobrede
umaadelige Guldskat, kunde William desuden paa normannisk
Viis til sin Vaabenstyrke føie Bestikkelser og Gaver i
viid Udstrækning, for at fremme sin Magt. Allerede
Aaret efter (1067) var hans Herredømme saavidt
sikkret, idetmindste i det ved de tidligere Kampe med
de Danske stærkt svækkede angelsaxiske Sydengland,
at han selv kunde tilbringe en rum Tid i Normandiet,
medens hans Broder Biskop Odo førte Regjeringen i
det nyserobrede Land. Kampen om Herredømmet her
var dog endnu ingenlunde tilende, skjøndt det foreløbig
lykkedes William at dæmpe nogle truende indre
Uroligheder. Sønnerne af den i Slaget ved Hastings
faldne Kong Harald Godwinsøn havde nemlig i Forening
med Irer og Britter fra Wales gjort Angreb paa de
vestlige Kyster af England. Ligeledes var Staden
Exeter af Harald Godwinsøns Moder bleven ophidset til
en temmelig alvorlig Opstand. Ogsaa Edmund
Jernsides Sønnesøn, Kronprætendenten Edgar Etheling, som
endog lige efter Slaget ved Hastings var i London
udraabt til Englands Konge, havde begivet sig til

5. Dec. 2019 – Historien om Christian den 2. med Lars Bisgaard Foredragene hvor alle er velkomne, foregår i Historiens Hus, Odense og begynder alle kl. 19.30.

Der er entré på 50 kr. for ikke-medlemmer og 20 kr. for medlemmer til alle vores foredrag. Medlemskab koster kun kr. 50 for 1 år.

—–Kladder—–
Hist
10. Okt 2019 Brian Egede-Pedersen – Tempelriddere i Memes og Manifester
24. Okt Thomas Heebøl – Købmænd, pirater og smuglere
5. Dec Lars Bisgaard – Historien om Christian 2.

Brian Egede-Pedersen Cand. Mag. i historie

Tempelriddere i Memes og Manifester

Brian Egede-Pedersen der netop har været taler på International Medieval Congress i Leeds, fortæller os om brugen af Tempelriddere i memes og manifestationer. Disse skrifter er ofte udformet som manifester der politisk er langt ude på højrefløjen. Ved at studere vores fortid og anvendelsen af fortidens historie til at finde vores egen, vil vi altid finde det være nødvendigt at kunne finde og afdække aktuelle mønstre i vores eget samfund.
Tempelridderne har fascineret og skræmt folk langt tilbage i historien. De er skildret som kyske helte og det godes forsvarere, og som blodtørstige og hævngerrige krigere. Deres dedikerede kamp for en sag, som kan synes både misundelsesværdig og standhaftig. I dag, hvor det er mere end 700 år siden Tempelherreordenen blev opløst, lever historierne videre om de ædle munke med kors på koften, skarpe sværd og skinnende rustning. For hvem var Tempelridderne egentlig? Var de modige munkesoldater, der bravt beskyttede kristne pilgrimme på vej til Det Hellige Land?
I vor tid har flere personer på den yderste højrefløj taget traditionen op ved at skrive Manifester, der forsvarede deres ofte morderiske handlinger, hvor de påstår at gøre denne verden bedre, ved at gøre andre ondt.
Alt dette hører vi om i dette foredrag af Brian Egede-Pedersen.
Vi hører også om hvordan USA’s præsident Donald Trump blev til vor tids moderne Tempelridder.

Thomas Heebøl-Holm
Købmænd pirater og smuglere
Den maritime verdens forandring til mere kriminalitet og de økonomiske bagmænd

I perioden 800 til 1000 var danske såkaldte stormænd de dominerende søfarerede sammen med resten af Skandinaviens vikinger førende inden for international slavehandel og plyndringstogter, hvor de gik i land på fremmede kyster for at handle, røve og plyndre.

——
Christian 2. (1481-1559) er en af de mest kendte danske konger. Han var en magtfuld international skikkelse, og da han kom til magten, var han konge af Danmark og Norge og arving til tronen i Sverige. Han er omgærdet at myter og dramatiske historier. Mange kender ham fra Det Stockholmske Blodbad i 1520 (som er forklaringen på hans navn i Sverige: Christian Tyran), fra historierne om hans tvivlrådige sejlads frem og tilbage over Lillebælt utallige gange en vinternat i 1523 og fra kærlighedsforholdet til den smukke Dyveke, hvis mor Sigbrit blev kongens rådgiver. Han er omdrejningspunkt i den måske mest kendte og elskede roman i Danmark, Johannes V. Jensens Kongens Fald.

Og alligevel er der i Danmark ikke skrevet en egentlig biografi om Christian 2. siden 1800-tallet.

Det rådes der nu bod på med historikeren Lars Bisgaards nye biografi, som bl.a. i gennem et rigt brevmateriale kommer tættere på mennesket bag myterne, end man før har været. Biografien fortæller historien om Christians dramatiske liv og tid på kanten til Reformationen, og rydder undervejs op i de mange historier og misforståelser, som knytter sig til hans person
——

Lars Bisgaard Ph.d. Lektor i historie SDU

Historien om Christian den 2. biografi
Christian 2. der levede fra 1481-1559 er en af de mest kendte danske konger. Han var en magtfuld international skikkelse, og da han kom til magten, var han konge af Danmark og Norge og arving til tronen i Sverige. Han er omgærdet af myter og dramatiske historier. Mange kender ham fra Det Stockholmske Blodbad i 1520, fra kærlighedsforholdet til den smukke Dyveke, hvis mor Sigbrit blev kongens rådgiver.
Og alligevel er der i Danmark ikke skrevet en egentlig biografi om Christian 2. siden 1800-tallet.
Det rådes der nu bod på med historikeren Lars Bisgaards nye biografi, hvor han fortæller om historien gennem et rigt brevmateriale, der kommer tættere på mennesket bag myterne. Lars Bisgaard fortæller historien om Christians dramatiske liv og tid på kanten til Reformationen, og rydder undervejs op i de mange historier og misforståelser, som knytter sig til hans person.

Efterårets Foredrag 2019

Brian Egede-Pedersen:
Korsriddere eller andet indenfor historie
Måned: Oktober
Kontaktperson: Louise

Thomas Heebøll:
Pirater eller vikinger – Historiens vingesus – Hæderkronede tapre vikinger eller onde og gemene pirater
Måned: Oktober
Kontaktperson: Ida og NIcole

Bisgaard:
Om: Bisgaards bog om Christian 2.
Måned: November
Kontaktperson: Louise

Møntnergården:
Udgravninger eller tortur instrumenter
Måned: November
Kontaktperson: Rasmus

Buffer:

Louise Kallestrup:
Evt. bogen om Rom
Arkivet i Rom omkring heksejagt

Nyborg Slot:
Jonas Kragsgaard
Om udarbejdelse af det nye museum der står færdig i 2021

———————-

Historisk Foredragsforening er lige nu i tænkeboks for at give dig nye foredrag om danskernes tusind års historie, der ofte er præget af folkeligt fællesskab og modvilje mod storhed og voldsomme forandringer. http://foredragsforening.dk

Gennem historiens vingesus har danskerne skabt et lille, fredeligt, demokratisk og harmonisk velfærdssamfund.

Alt dette og meget mere kan du høre om i efterårets forskellige foredrag i Historisk Foredragsforening.

Vi starter ud igen med foredrag i september 2019

Vi ses..!

Forårets Foredrag 2019

2019-05-09 Lykke-Per – Film og TV serie

2019-05-02 Romanen Lykke-Per

2019-04-11 Dannebrogs 800 års fødselsdag

2019-03-21 Konfliktzonen Danmark

2019-02-28 Fantasy versus historie

Dannebrogs 800 års fødselsdag

Dannebrogs 800 års fødselsdag – Historiens Hus den 11 april 2019 kl 19,30 –

Høvsgaard og Harboe –

I 2019 fejrer Dannebrog 800 års fødselsdag. Dette fejrer fortællerduoen Høvsgaard og Harboe med at invitere til fortælleaften.

Gennem otte spændende fortællinger belyses Dannebrogs betydning for den danske folkesjæl igennem de 800 år, der er gået, siden flaget ifølge myten faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i år 1219
Fortællingerne vil bringe publikum vidt omkring. I krig, til jul, på ferie, på havet og til landskamp; Dannebrog har været allestedsnærværende i al den tid danskerne har kaldt sig for danske. Af samme grund klinger spørgsmålet om, hvad det vil sige at være dansk, med i alle fortællingerne.
I løbet af fortællingerne vil I møde en lang række karakterer. Nogle vil være virkelige, historiske karakterer – andre er frit opfundne. I vil komme til juleaften med Peter Faber hjemme i stuen, hvor “Højt fra træets grønne top” første gang lød. I vil sammen med en roligan vågne klatøjet op efter bolsjedrengenes historiske 5-1 sejr over Norge i 1985. I vil komme med på campingferie i Sverige i 1976, hvor en ung dreng oplever kærligheden på tværs af kulturer. I vil komme med til Skt. Thomas på Dansk Vestindiens sidste dag. I vil komme til vestfronten med en ung sønderjysk soldat i tyske klæder – i hvert fald på overfladen. I vil komme til at møde to middelalderlige gejstlige, der midt under Grevens Fejde diskuterer den kongeløse tid, troen og Dannebrogs betydning. I vil høre om, hvad der måske skete, da det originale Dannebrog forsvandt fra Slesvig domkirke i 1660’erne. I vil høre den unge backpacker Lauras bekymringer i forhold til at tage imod fars gamle regimentsmærke og rejse ud i verden.

2019-03-21

Konfliktzonen Danmark – Stridende fortællinger om dansk historie

Historiker Rasmus Glenthøj – Ph.d. i historie

Gennem tusind års historie præget af folkeligt fællesskab og modvilje mod storhed og voldsomme forandringer har danskerne skabt et lille, fredeligt, demokratisk og harmonisk velfærdssamfund, som flertallet elsker, og som kun få ønsker grundlæggende forandret. Det er den store fortælling om Danmark, der har formet vores selvforståelse og ofte fremstår som en konsensushistorie, der går på tværs af politiske skel. Problemet er bare, at den ikke er rigtig. Den danske nation og dens historie er ikke præget af konsensus, men af konflikter, hvor politikere, kunstnere og historikere har udlagt centrale begivenheder i danmarkshistorien grundlæggende forskelligt.
I dette foredrag vil lektor Rasmus Glenthøj undersøger, kortlægger og forklarer, hvorfor og hvordan historien er blevet forstået og brugt igennem de sidste 200 år – hvordan historien ud fra forskellige idealer og ideologier er blevet brugt og misbrugt i kampen om den historiske og politiske sandhed i forsøget på at bestemme, hvordan Danmark, danskerne og dansk historie skal forstås.

Alle er velkomne til vores foredrag.
Pris er 50 kr for ikke medlemmer og 20 kr. for medlemmer.

En dødelig sport? Gladiatorkampene i Antikkens Rom

Foredrag af Jesper Carlsen i Historiens Hus den 3.Maj kl 19,30 . . .

De første gladiatorkampe i Rom blev afholdt ved begravelsen af en senator i 264 f.Kr. Forestillingerne blev hurtigt meget populære, og antallet af kæmpende par steg brat. Gladiatorkampene var dog andet og mere end en underholdning; de var også politisk teater, hvor kampen foregik andre steder end i arenaen. Samtidig blev der stillet store krav til gladiatorernes færdigheder, og blandt kejser Caligulas mange laster fremhæves det, at ’han lod det sædvanlige udstyr fjerne og i stedet halvdøde dyr og dårlige og af alder medtagne gladiatorer optræde’. Foredraget vil koncentrere sig om gladiatorerne og diskutere om det billede af blodige og dødelige kampe, som blandt andet formidles i Ridley Scotts storfilm ’Gladiator’, også er dækkende.

2017-10-05

Salget af de vestindiske øer i 1917

af Michael Bregnsbo

Efter mere end 200 års koloniherredømme solgte Danmark i 1917 sine tre vestindiske øer til USA. Der var gjort to forsøg tidligere, i 1867 og 1903, men først i 1917 lykkedes det. Foredraget vil for det første belyse, hvorfor Danmark valgte at sælge øerne. For det andet vil det belyse den politiske kamp hjemme i Danmark, der gik forud for salget. Beslutningen om at sælge gik nemlig ikke stille af. Der gik i høj grad indenrigspolitisk ”fnidder” i sagen, og spørgsmålet blev i 1916 sendt til folkeafstemning, den første af sin art i Danmark. Der vil også blive set på kampagnen forud for denne afstemning og på, hvilke argumenter, som henholdsvis tilhængere og modstandere af salg benyttede sig af her.

2017-05-18

Benjamin W. Pedersen om sine studier af historien og dens årsager og udvikling

Arrian eller Diodor? – To beretninger om Alexander den Stores erobring af Perserriget, 334-331 f. kr.
med Benjamin W. Pedersen SDU

For en umiddelbar betragtning fremstår Alexanders regeringsperiode veldokumenteret med hele fem hovedkilder, men det kræver ikke meget arbejde med kildematerialet før det står klart at kvaliteten sjældent står mål med kvantiteten. De overleverede antikke skildringer er forfattet mellem tre og seks århundrede efter den makedonske konges regeringstid og baserer sig på et væld af nu tabte forfattere fra Alexanders samtid. I foredraget fremsættes og diskuteres to divergerende antikke beretninger om Alexanders erobring af Perserriget med eksempler fra slagene ved Granikos (334), Issos (333) og Gaugamela (331) og belejringerne af Halikarnassos (334), Gaza (332) og Tyre (332). Det vil være påstanden, at Diodors portræt af en pragmatisk hærfører i pagt med sin konservative makedonske officerelite bør foretrækkes fremfor Arrians ”homeriske” Alexander.

2017-05-04

Louise Nyholm Kallestrup, Ph.D.
Associate Professor of Early Modern History
Department of History

“Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser”

I det 15.-17. århundrede blev mere end 100.000 mennesker retsforfulgt for
hekseri i Europa. Magthaverne anså troldfolk og hekse for at have indgået
en pagt med djævelen – de var Satans allierede i det store opgør med Gud.
Deres mål var at omstyrte det kristne samfund og alle kristne mennesker.
Men hekseprocesserne udgør samtidig en frugtbar kilde til et væld af
kulturhistoriske problemstillinger. Foredraget behandler nogle af de
problemstillinger, der knytter an til forskning i hekseforfølgelser,
særlig studiet af troldfolkenes bekendelser”

2017-04-20

“Mellem Stat og Marked – Skabelsen af den moderne erhvervspolitik”
Professor WSR, PhD Jeppe Nevers fra Syddansk Universitet

“I den moderne erhvervspolitik er stat og marked nært sammenvævet: private virksomheder betragtes som kilden til national velstand, og staten forventes at gøre mest muligt for at stille landets virksomheder stærkt i den internationale konkurrence. I det perspektiv er vores moderne politisk-økonomiske virkelighed en tredje vej langt fra både klassisk liberalisme og klassisk socialisme. Men hvad var egentlig den ideologiske vej til den moderne erhvervspolitik? I dette foredrag, der introducerer til et aktuelt forskningsprojekt om dansk erhvervspolitik i det 20. århundrede, ser vi nærmere på Industrirådets og Socialdemokratiets meget forskellige veje til den moderne erhvervspolitik.”

2017-03-23

Her får vi besøg af Lektor Lars Bisgaard fra Syddansk Universitet. Han vil holde et foredrag om den danske reformation.

”Den danske reformationshistorie er elementært spændende. Den falder sammen med store begivenheder i den politiske historie, så som oprøret i 1523 mod Christian 2. og kampen om Danmarks trone under Grevens Fejde 1534-36. Disse voldsomme hændelser kaster et blodigt skær over reformationsrøret, men for så vidt som kirkens og den politiske historie sædvanligvis skrives adskilt, har det ikke rokket ved fortællingen om reformationen som en succeshistorie. Den tabende kirke har gennem tiden heller ikke haft mange tilhængere. Tiest ser man nederlaget som værende selvforskyldt. Der kan derfor være god grund til at tage selve reformationskampen op til fornyet behandling.”

2017-03-16

Torsdag d. 16.Marts 2017 kl 19.30

Foredrag i Historiens hus
Efter Foredrag er der Generalforsamling for medlemmer

Verdenshistoriens store epidemier
med
cand.mag. Jakob Eberhardt

Pest, kopper og andre epidemier har siden tidernes morgen gang på gang fejet henover lande, samfund og byer og presset befolkninger og myndigheder til det yderste. Men hvilke omkalfatrende konsekvenser fik de største sygdomsbølger for de berørte samfund, og hvilke muligheder – hvis nogen overhovedet – havde datidens mennesker over for bakterier og viras angreb? Med baggrund i sin nye bog ”Verdenshistoriens største epidemier” (2016) forsøger historiker og journalist Jakob Eberhardt at give nogle svar.

—————

Gennem historien har der været flere store epidemier, der på en gang har rystet verden og derfor forandret os alle sammen, og dermed verden. Jakob Eberhardt sætter med foredraget “Verdenshistoriens store epidemier” fokus på de store epidemier, der har ramt verden.

Epidemier kan tvinge samfund i knæ. I Danmark brød pesten ud i 1711 og dræbte inden for et halvt år hver tredje indbygger i hovedstaden – i alt 23.000 mennesker. I dag vil det svare til, at knap 250.000 mennesker omkom på seks måneder i hovedstaden.

Et så pludseligt og voldsomt tab af mennesker sætter dybe spor i et samfund – mentalt, socialt og økonomisk.

Epidemiernes historie fortæller dog ikke kun om død og udslettelse, men også om menneskers ukuelighed og overlevelsesevne. Jakob Eberhardt fortæller i dette foredrag om de mest smitsomme dræbere.

Foredrag er i Historiens Hus

2017-02-09 – Dette er AFLYST den 9 febr

Louise Nyholm Kallestrup, Ph.D.
Associate Professor of Early Modern History
Department of History

“Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser”

I det 15.-17. århundrede blev mere end 100.000 mennesker retsforfulgt for
hekseri i Europa. Magthaverne anså troldfolk og hekse for at have indgået
en pagt med djævelen – de var Satans allierede i det store opgør med Gud.
Deres mål var at omstyrte det kristne samfund og alle kristne mennesker.
Men hekseprocesserne udgør samtidig en frugtbar kilde til et væld af
kulturhistoriske problemstillinger. Foredraget behandler nogle af de
problemstillinger, der knytter an til forskning i hekseforfølgelser,
særlig studiet af troldfolkenes bekendelser”

“Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser”

I det 15.-17. århundrede blev mere end 100.000 mennesker retsforfulgt for
hekseri i Europa. Magthaverne anså troldfolk og hekse for at have indgået
en pagt med djævelen – de var Satans allierede i det store opgør med Gud.
Deres mål var at omstyrte det kristne samfund og alle kristne mennesker.
Men hekseprocesserne udgør samtidig en frugtbar kilde til et væld af
kulturhistoriske problemstillinger. Foredraget behandler nogle af de
problemstillinger, der knytter an til forskning i hekseforfølgelser,
særlig studiet af troldfolkenes bekendelser”

Louise Nyholm Kallestrup, Ph.D.
Associate Professor of Early Modern History
Department of History

2017-02-02

Torsdag d. 2. Februar 2017 kl 19.30

Foredrag i Historiens hus

Harry Potter – kristen helt eller djævelens håndlanger? Medier, populærkultur og konservativ kristendom i USA
med
Laura Feldt
fra Religionsstudier SDU

Laura Feldt vil i dette foredrag diskutere udviklingen i feltet religion, medier og populærkultur i samtidens vesten, med konservative kristendomsformer i USA og deres religiøse reaktioner på Harry Potter som case. Harry Potter er blevet mødt med stærke religiøse reaktioner fra konservative kristne miljøer i USA, inklusive religiøse fordømmelser, bogafbrændinger og biblioteksforbud, hvor nogle kristne ser Harry Potter som djævelens håndlanger. Andre fra de samme konservative kristne miljøer ser derimod Harry Potter-bøgerne som gavnlig, kristen læsning, der kan bibringe børnene kristne værdier. Foredraget
vil se nærmere på de relevante kristendomsformer i USA og diskutere årsagerne til, at et populærkulturelt fænomen som Harry Potter kan give anledning til så stærke religiøse kontroverser.

Foredrag er i Historiens Hus

2017-01-27
Hej allesammen

Efter en kort vinterpause er vi nu klar til en ny sæson med masser af spændende foredrag.
Programmet ser indtil videre således ud:

2/2 – Laura Feldt med Harry Potter og Kristendommen i USA
9/2 – Louise Kallestrup med Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser
16/3 – Jakob Eberhardt med Verdenshistoriens store epidemier
23/3 – Lars Bisgaard med reformationen
20/4 – Jeppe Nevers med Mellem stat og marked: Skabelsen af moderne erhvervspolitik

– Ændringer kan forekomme.

Vi glæder os til at se jer!

Hilsen Bestyrelsen

Torsdag d. 15.December 2016
kl. 19.30

Foredrag i Historiens hus

Arkitekturen i Zoologisk Have
med
Jørgen Hegner Christiansen, arkitekt MAA.

Jørgen Hegner Christiansen har skrevet en bog om arkitektur og anlægsdesign i Zoologisk Have i København fra anlæggelsen i 1859 til i dag.
I foredraget vil han give en kort oversigt over den internationale zoo-arkitektur fra 1820erne og frem til vort århundrede. Herefter gennemgås København Zoo’s historie med udgangspunkt i de skiftende direktører gennem tiderne og deres markante indflydelse på Havens udseende og udvikling.
I de fleste perioder har man haft en fast arkitekt tilknyttet, deriblandt nogle af landets bedste, og de vil også kort blive præsenteret. Afslutningsvis vil nogle af de fremtidige planer for Haven
blive berørt.

Jørgen Hegner Christiansen’s bog
udkommer d. 16. marts 2017.

Foredrag er i Historiens Hus

Tirsdag d. 11. oktober 2016
kl. 19.30

>>> Foredrag er i Studenterhuset

Drikkekultur i middelalderen. Vi ser på drikkekulturen og hvordan den udmønter sig.
Oplev selv hvordan drikkekulturen påvirkede middelalderen.
Foredrag ved Kasper H. Andersen fra AU

»Altid opstår kiv i Ølkonens hus,« lyder et ordsprog fra middelalderen. Ordsproget afspejler, hvordan det ikke gik stille for sig i boder og beværtninger i byen, hvor kvinder (ølkoner) udskænkede øl. At druk var en integreret del af middelalderens urbane liv, vidner mange kilder om. Men samtidig afspejler kilderne også et samfund, som på forskellig vis forsøgte at regulere forbruget af øl og andre alkoholiske drikke. Alligevel drak danskerne videre, og det endda i en sådan grad, at de i Europa fik ry for at være en særlig drikfældig gruppe.

>>> Bemærk – Foredrag er i Studenterhuset <<<

Studenterhuset
Brandts
5000 Odense C

 

 

Historisk Foredragsforening Odense er for alle dem der elsker et godt foredrag med en kompetent foredragsholder. Vi afholder historiske foredrag, filosofi, journalistik, politik og arkæologi

2018-12-06

2018-12-06 – 100 år senere: Første verdenskrig og dens konsekvenser –
Foredrag af Niels Arne Sørensen i Historiens Hus den 6. December kl 19,30

100 år senere: Første verdenskrig og dens konsekvenser
Foredrag af Niels Arne Sørensen

Første verdenskrig var en af de helt store og skelsættende begivenheder i moderne historie. Krigen førte til at 4 imperier brød sammen. Europa oplevede at nationalstaten blev den almen accepterede statsform, lige bortset fra i Rusland hvor bolsjevikkerne erobrede magten.
Danmark fik sønderjylland tilbage. De her vidtrækkende konsekvenser af 1. verdenskrig er i dag lette at få øje på nu 100 år senere. Niels Arne Sørensen giver i sit foredrag et indblik i krigen fra et samtidsperspektiv.

2018-10-25 – Museumsaktivisme – aktivistisk historiebrug
Foredrag af Christina Holst i Historiens Hus Torsdag den 25. oktober 2018 klokken 19.30

2018-10-25
Torsdag den 25. oktober 2018 klokken 19.30
Foredrag af Christina Holst
Museumsaktivisme er en praksis, hvor museerne – og historikere – bruger historie og deres magtfulde position i samfundet som etablerede videns- og kulturinstitutioner til at bidrage til løsningen af samfundsmæssige problemer. Men hvordan bør museer og historikere bidrage til løsningen af samfundsmæssige problemer? Museumstudierne i aktivisme tager overvejende udgangspunkt i vestlige museer, men ingen danske. Hvordan bør danske museer og historikere bidrage til løsningen af samfundsmæssige problemer som social udsathed? Det vil jeg fortælle om med udgangspunkt i Danmarks Forsorgsmuseums brug af historie om socialt udsatte i socialforsorgen i udstillingen Skjulte Danmarkshistorier (2017) og Fængselsmuseets brug af historie om socialt udsatte i kriminalforsorgen i udstillingen Fangefortællinger (2016). Museums-studierne er domineret af en positiv position, som foreskriver aktivisme på et kontinuum fra forsigtig over moderat til radikal aktivisme.

–udelad–
Forsigtig aktivisme indebærer repræsentation af underrepræsenterede; moderat aktivisme samarbejde med underrepræsenterede og deltagelse i offentlige debatter; og radikal aktivisme engagement i underrepræsenteredes aktioner. Forsorgsmuseet og Fængselsmuseet samarbejder med Danish Centre for Welfare Studies ved Syddansk Universitet om det VELUX-finansierede forskningsprojekt ”Velfærdshistorier fra kanten” (2015-2018) om en inkluderende fortælling om socialt udsatte i det danske velfærdssamfund. Projektets ambition om at inkludere socialt udsatte er sammenligneligt med forskrifterne for forsigtig aktivisme gennem repræsentation af underrepræsenterede og moderat aktivisme gennem samarbejde med underrepræsenterede. Altså er Forsorgsmuseet og Fængselsmuseet er relevante eksempler på danske museer med en aktivistisk ambition, som andre danske museer og historikere forhåbentlig vil lade sig inspirere af.
——-

2018-05-17

Træk af kernevåbnenes idéhistorie fra 1945-1965

Foredrag af Casper Sylvest i Historiens Hus den 17. Maj kl 19,30 . . .

Hvordan blev kernevåben forstået i de første årtier efter 1945? Hvilken betydning og hvilke egenskaber blev bomben tillagt af praktikere og intellektuelle i USA og Vesteuropa i takt med den Kolde Krigs udvikling og fortsat våbenteknologisk innovation? I foredraget sætter jeg indledningsvis fokus på vores forudsætninger for at forstå afgørende træk i denne (idé)historie. Dernæst analyser jeg udvalgte områder, hvor kernevåben blev diskuteret og tildelt betydning (moralsk status, anvendelse, kilde til (u)stabilitet og bombens natur). Afslutningsvis peger jeg på forbindelser mellem de første årtier af atomalderen og aktuel kernevåbenpolitik. Jeg argumenterer her for et fortsat behov for kritisk at diskutere de risici, omkostninger og politiske og kulturelle konsekvenser, som kernevåben indebærer.

Historisk Foredragsforening arrangerer foredrag hvor alle er velkomne.
Pris er 50 kr for ikke medlemmer og 20 kr. for medlemmer incl 1 kop kaffe eller the med lille småkage.
Man kan blive medlem på stedet.

2018-05-03

En dødelig sport? Gladiatorkampene i Antikkens Rom

Foredrag af Jesper Carlsen i Historiens Hus den 3.Maj kl 19,30 . . .

De første gladiatorkampe i Rom blev afholdt ved begravelsen af en senator i 264 f.Kr. Forestillingerne blev hurtigt meget populære, og antallet af kæmpende par steg brat. Gladiatorkampene var dog andet og mere end en underholdning; de var også politisk teater, hvor kampen foregik andre steder end i arenaen. Samtidig blev der stillet store krav til gladiatorernes færdigheder, og blandt kejser Caligulas mange laster fremhæves det, at ’han lod det sædvanlige udstyr fjerne og i stedet halvdøde dyr og dårlige og af alder medtagne gladiatorer optræde’. Foredraget vil koncentrere sig om gladiatorerne og diskutere om det billede af blodige og dødelige kampe, som blandt andet formidles i Ridley Scotts storfilm ’Gladiator’, også er dækkende.

2017-10-05

Salget af de vestindiske øer i 1917

af Michael Bregnsbo

Efter mere end 200 års koloniherredømme solgte Danmark i 1917 sine tre vestindiske øer til USA. Der var gjort to forsøg tidligere, i 1867 og 1903, men først i 1917 lykkedes det. Foredraget vil for det første belyse, hvorfor Danmark valgte at sælge øerne. For det andet vil det belyse den politiske kamp hjemme i Danmark, der gik forud for salget. Beslutningen om at sælge gik nemlig ikke stille af. Der gik i høj grad indenrigspolitisk ”fnidder” i sagen, og spørgsmålet blev i 1916 sendt til folkeafstemning, den første af sin art i Danmark. Der vil også blive set på kampagnen forud for denne afstemning og på, hvilke argumenter, som henholdsvis tilhængere og modstandere af salg benyttede sig af her.

2017-05-18

Benjamin W. Pedersen om sine studier af historien og dens årsager og udvikling

Arrian eller Diodor? – To beretninger om Alexander den Stores erobring af Perserriget, 334-331 f. kr.
med Benjamin W. Pedersen SDU

For en umiddelbar betragtning fremstår Alexanders regeringsperiode veldokumenteret med hele fem hovedkilder, men det kræver ikke meget arbejde med kildematerialet før det står klart at kvaliteten sjældent står mål med kvantiteten. De overleverede antikke skildringer er forfattet mellem tre og seks århundrede efter den makedonske konges regeringstid og baserer sig på et væld af nu tabte forfattere fra Alexanders samtid. I foredraget fremsættes og diskuteres to divergerende antikke beretninger om Alexanders erobring af Perserriget med eksempler fra slagene ved Granikos (334), Issos (333) og Gaugamela (331) og belejringerne af Halikarnassos (334), Gaza (332) og Tyre (332). Det vil være påstanden, at Diodors portræt af en pragmatisk hærfører i pagt med sin konservative makedonske officerelite bør foretrækkes fremfor Arrians ”homeriske” Alexander.

2017-05-04

Louise Nyholm Kallestrup, Ph.D.
Associate Professor of Early Modern History
Department of History

“Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser”

I det 15.-17. århundrede blev mere end 100.000 mennesker retsforfulgt for
hekseri i Europa. Magthaverne anså troldfolk og hekse for at have indgået
en pagt med djævelen – de var Satans allierede i det store opgør med Gud.
Deres mål var at omstyrte det kristne samfund og alle kristne mennesker.
Men hekseprocesserne udgør samtidig en frugtbar kilde til et væld af
kulturhistoriske problemstillinger. Foredraget behandler nogle af de
problemstillinger, der knytter an til forskning i hekseforfølgelser,
særlig studiet af troldfolkenes bekendelser”

2017-04-20

“Mellem Stat og Marked – Skabelsen af den moderne erhvervspolitik”
Professor WSR, PhD Jeppe Nevers fra Syddansk Universitet

“I den moderne erhvervspolitik er stat og marked nært sammenvævet: private virksomheder betragtes som kilden til national velstand, og staten forventes at gøre mest muligt for at stille landets virksomheder stærkt i den internationale konkurrence. I det perspektiv er vores moderne politisk-økonomiske virkelighed en tredje vej langt fra både klassisk liberalisme og klassisk socialisme. Men hvad var egentlig den ideologiske vej til den moderne erhvervspolitik? I dette foredrag, der introducerer til et aktuelt forskningsprojekt om dansk erhvervspolitik i det 20. århundrede, ser vi nærmere på Industrirådets og Socialdemokratiets meget forskellige veje til den moderne erhvervspolitik.”

2017-03-23

Her får vi besøg af Lektor Lars Bisgaard fra Syddansk Universitet. Han vil holde et foredrag om den danske reformation.

”Den danske reformationshistorie er elementært spændende. Den falder sammen med store begivenheder i den politiske historie, så som oprøret i 1523 mod Christian 2. og kampen om Danmarks trone under Grevens Fejde 1534-36. Disse voldsomme hændelser kaster et blodigt skær over reformationsrøret, men for så vidt som kirkens og den politiske historie sædvanligvis skrives adskilt, har det ikke rokket ved fortællingen om reformationen som en succeshistorie. Den tabende kirke har gennem tiden heller ikke haft mange tilhængere. Tiest ser man nederlaget som værende selvforskyldt. Der kan derfor være god grund til at tage selve reformationskampen op til fornyet behandling.”

2017-03-16

Torsdag d. 16.Marts 2017 kl 19.30

Foredrag i Historiens hus
Efter Foredrag er der Generalforsamling for medlemmer

Verdenshistoriens store epidemier
med
cand.mag. Jakob Eberhardt

Pest, kopper og andre epidemier har siden tidernes morgen gang på gang fejet henover lande, samfund og byer og presset befolkninger og myndigheder til det yderste. Men hvilke omkalfatrende konsekvenser fik de største sygdomsbølger for de berørte samfund, og hvilke muligheder – hvis nogen overhovedet – havde datidens mennesker over for bakterier og viras angreb? Med baggrund i sin nye bog ”Verdenshistoriens største epidemier” (2016) forsøger historiker og journalist Jakob Eberhardt at give nogle svar.

—————

Gennem historien har der været flere store epidemier, der på en gang har rystet verden og derfor forandret os alle sammen, og dermed verden. Jakob Eberhardt sætter med foredraget “Verdenshistoriens store epidemier” fokus på de store epidemier, der har ramt verden.

Epidemier kan tvinge samfund i knæ. I Danmark brød pesten ud i 1711 og dræbte inden for et halvt år hver tredje indbygger i hovedstaden – i alt 23.000 mennesker. I dag vil det svare til, at knap 250.000 mennesker omkom på seks måneder i hovedstaden.

Et så pludseligt og voldsomt tab af mennesker sætter dybe spor i et samfund – mentalt, socialt og økonomisk.

Epidemiernes historie fortæller dog ikke kun om død og udslettelse, men også om menneskers ukuelighed og overlevelsesevne. Jakob Eberhardt fortæller i dette foredrag om de mest smitsomme dræbere.

Foredrag er i Historiens Hus

2017-02-09 – Dette er AFLYST den 9 febr

Louise Nyholm Kallestrup, Ph.D.
Associate Professor of Early Modern History
Department of History

“Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser”

I det 15.-17. århundrede blev mere end 100.000 mennesker retsforfulgt for
hekseri i Europa. Magthaverne anså troldfolk og hekse for at have indgået
en pagt med djævelen – de var Satans allierede i det store opgør med Gud.
Deres mål var at omstyrte det kristne samfund og alle kristne mennesker.
Men hekseprocesserne udgør samtidig en frugtbar kilde til et væld af
kulturhistoriske problemstillinger. Foredraget behandler nogle af de
problemstillinger, der knytter an til forskning i hekseforfølgelser,
særlig studiet af troldfolkenes bekendelser”

“Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser”

I det 15.-17. århundrede blev mere end 100.000 mennesker retsforfulgt for
hekseri i Europa. Magthaverne anså troldfolk og hekse for at have indgået
en pagt med djævelen – de var Satans allierede i det store opgør med Gud.
Deres mål var at omstyrte det kristne samfund og alle kristne mennesker.
Men hekseprocesserne udgør samtidig en frugtbar kilde til et væld af
kulturhistoriske problemstillinger. Foredraget behandler nogle af de
problemstillinger, der knytter an til forskning i hekseforfølgelser,
særlig studiet af troldfolkenes bekendelser”

Louise Nyholm Kallestrup, Ph.D.
Associate Professor of Early Modern History
Department of History

2017-02-02

Torsdag d. 2. Februar 2017 kl 19.30

Foredrag i Historiens hus

Harry Potter – kristen helt eller djævelens håndlanger? Medier, populærkultur og konservativ kristendom i USA
med
Laura Feldt
fra Religionsstudier SDU

Laura Feldt vil i dette foredrag diskutere udviklingen i feltet religion, medier og populærkultur i samtidens vesten, med konservative kristendomsformer i USA og deres religiøse reaktioner på Harry Potter som case. Harry Potter er blevet mødt med stærke religiøse reaktioner fra konservative kristne miljøer i USA, inklusive religiøse fordømmelser, bogafbrændinger og biblioteksforbud, hvor nogle kristne ser Harry Potter som djævelens håndlanger. Andre fra de samme konservative kristne miljøer ser derimod Harry Potter-bøgerne som gavnlig, kristen læsning, der kan bibringe børnene kristne værdier. Foredraget
vil se nærmere på de relevante kristendomsformer i USA og diskutere årsagerne til, at et populærkulturelt fænomen som Harry Potter kan give anledning til så stærke religiøse kontroverser.

Foredrag er i Historiens Hus

2017-01-27
Hej allesammen

Efter en kort vinterpause er vi nu klar til en ny sæson med masser af spændende foredrag.
Programmet ser indtil videre således ud:

2/2 – Laura Feldt med Harry Potter og Kristendommen i USA
9/2 – Louise Kallestrup med Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser
16/3 – Jakob Eberhardt med Verdenshistoriens store epidemier
23/3 – Lars Bisgaard med reformationen
20/4 – Jeppe Nevers med Mellem stat og marked: Skabelsen af moderne erhvervspolitik

– Ændringer kan forekomme.

Vi glæder os til at se jer!

Hilsen Bestyrelsen

Torsdag d. 15.December 2016
kl. 19.30

Foredrag i Historiens hus

Arkitekturen i Zoologisk Have
med
Jørgen Hegner Christiansen, arkitekt MAA.

Jørgen Hegner Christiansen har skrevet en bog om arkitektur og anlægsdesign i Zoologisk Have i København fra anlæggelsen i 1859 til i dag.
I foredraget vil han give en kort oversigt over den internationale zoo-arkitektur fra 1820erne og frem til vort århundrede. Herefter gennemgås København Zoo’s historie med udgangspunkt i de skiftende direktører gennem tiderne og deres markante indflydelse på Havens udseende og udvikling.
I de fleste perioder har man haft en fast arkitekt tilknyttet, deriblandt nogle af landets bedste, og de vil også kort blive præsenteret. Afslutningsvis vil nogle af de fremtidige planer for Haven
blive berørt.

Jørgen Hegner Christiansen’s bog
udkommer d. 16. marts 2017.

Foredrag er i Historiens Hus

Tirsdag d. 11. oktober 2016
kl. 19.30

>>> Foredrag er i Studenterhuset

Drikkekultur i middelalderen. Vi ser på drikkekulturen og hvordan den udmønter sig.
Oplev selv hvordan drikkekulturen påvirkede middelalderen.
Foredrag ved Kasper H. Andersen fra AU

»Altid opstår kiv i Ølkonens hus,« lyder et ordsprog fra middelalderen. Ordsproget afspejler, hvordan det ikke gik stille for sig i boder og beværtninger i byen, hvor kvinder (ølkoner) udskænkede øl. At druk var en integreret del af middelalderens urbane liv, vidner mange kilder om. Men samtidig afspejler kilderne også et samfund, som på forskellig vis forsøgte at regulere forbruget af øl og andre alkoholiske drikke. Alligevel drak danskerne videre, og det endda i en sådan grad, at de i Europa fik ry for at være en særlig drikfældig gruppe.

>>> Bemærk – Foredrag er i Studenterhuset <<<

Studenterhuset
Brandts
5000 Odense C

2017-02-02

Torsdag d. 2. oktober 2016
kl. 19.30

Sæsonens første foredragsholder er Laura Feldt fra Religionsstudier ved SDU. Hun vil holde et foredrag om Harry Potter – kristen helt eller djævelens håndlanger? Medier, populærkultur og konservativ kristendom i USA

Dette foredrag vil diskutere udviklingen i feltet religion, medier og populærkultur i samtidens vesten, med konservative kristendomsformer i USA og deres religiøse reaktioner på Harry Potter som case. Harry Potter er blevet mødt med stærke religiøse reaktioner fra konservative kristne miljøer i USA, inklusive religiøse fordømmelser, bogafbrændinger og biblioteksforbud, hvor nogle kristne ser Harry Potter som djævelens håndlanger. Andre fra de samme konservative kristne miljøer ser derimod Harry Potter-bøgerne som gavnlig, kristen læsning, der kan bibringe børnene kristne værdier. Foredraget vil se nærmere på de relevante kristendomsformer i USA og diskutere årsagerne til, at et populærkulturelt fænomen som Harry Potter kan give anledning til så stærke religiøse kontroverser.

Hej allesammen

Efter en kort vinterpause er vi nu klar til en ny sæson med masser af spændende foredrag.
Programmet ser indtil videre således ud:

2/2 – Laura Feldt med Harry Potter og Kristendommen i USA
9/2 – Louise Kallestrup med Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser
16/3 – Jakob Eberhardt med Verdenshistoriens store epidemier
23/3 – Lars Bisgaard med reformationen
20/4 – Jeppe Nevers med Mellem stat og marked: Skabelsen af moderne erhvervspolitik

– Ændringer kan forekomme.

Vi glæder os til at se jer!

Hilsen Bestyrelsen

Tirsdag d. 11. oktober 2016
kl. 19.30

>>> Foredrag er i Studenterhuset

Drikkekultur i middelalderen. Vi ser på drikkekulturen og hvordan den udmønter sig.
Oplev selv hvordan drikkekulturen påvirkede middelalderen.
Foredrag ved Kasper H. Andersen fra AU

»Altid opstår kiv i Ølkonens hus,« lyder et ordsprog fra middelalderen. Ordsproget afspejler, hvordan det ikke gik stille for sig i boder og beværtninger i byen, hvor kvinder (ølkoner) udskænkede øl. At druk var en integreret del af middelalderens urbane liv, vidner mange kilder om. Men samtidig afspejler kilderne også et samfund, som på forskellig vis forsøgte at regulere forbruget af øl og andre alkoholiske drikke. Alligevel drak danskerne videre, og det endda i en sådan grad, at de i Europa fik ry for at være en særlig drikfældig gruppe.

>>> Bemærk – Foredrag er i Studenterhuset <<<

Studenterhuset
Brandts
5000 Odense C

 

2017-10-05

Salget af de vestindiske øer i 1917

af Michael Bregnsbo

Efter mere end 200 års koloniherredømme solgte Danmark i 1917 sine tre vestindiske øer til USA. Der var gjort to forsøg tidligere, i 1867 og 1903, men først i 1917 lykkedes det. Foredraget vil for det første belyse, hvorfor Danmark valgte at sælge øerne. For det andet vil det belyse den politiske kamp hjemme i Danmark, der gik forud for salget. Beslutningen om at sælge gik nemlig ikke stille af. Der gik i høj grad indenrigspolitisk ”fnidder” i sagen, og spørgsmålet blev i 1916 sendt til folkeafstemning, den første af sin art i Danmark. Der vil også blive set på kampagnen forud for denne afstemning og på, hvilke argumenter, som henholdsvis tilhængere og modstandere af salg benyttede sig af her.

2017-05-18

Benjamin W. Pedersen om sine studier af historien og dens årsager og udvikling

Arrian eller Diodor? – To beretninger om Alexander den Stores erobring af Perserriget, 334-331 f. kr.
med Benjamin W. Pedersen SDU

For en umiddelbar betragtning fremstår Alexanders regeringsperiode veldokumenteret med hele fem hovedkilder, men det kræver ikke meget arbejde med kildematerialet før det står klart at kvaliteten sjældent står mål med kvantiteten. De overleverede antikke skildringer er forfattet mellem tre og seks århundrede efter den makedonske konges regeringstid og baserer sig på et væld af nu tabte forfattere fra Alexanders samtid. I foredraget fremsættes og diskuteres to divergerende antikke beretninger om Alexanders erobring af Perserriget med eksempler fra slagene ved Granikos (334), Issos (333) og Gaugamela (331) og belejringerne af Halikarnassos (334), Gaza (332) og Tyre (332). Det vil være påstanden, at Diodors portræt af en pragmatisk hærfører i pagt med sin konservative makedonske officerelite bør foretrækkes fremfor Arrians ”homeriske” Alexander.

2017-05-04

Louise Nyholm Kallestrup, Ph.D.
Associate Professor of Early Modern History
Department of History

“Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser”

I det 15.-17. århundrede blev mere end 100.000 mennesker retsforfulgt for
hekseri i Europa. Magthaverne anså troldfolk og hekse for at have indgået
en pagt med djævelen – de var Satans allierede i det store opgør med Gud.
Deres mål var at omstyrte det kristne samfund og alle kristne mennesker.
Men hekseprocesserne udgør samtidig en frugtbar kilde til et væld af
kulturhistoriske problemstillinger. Foredraget behandler nogle af de
problemstillinger, der knytter an til forskning i hekseforfølgelser,
særlig studiet af troldfolkenes bekendelser”

2017-04-20

“Mellem Stat og Marked – Skabelsen af den moderne erhvervspolitik”
Professor WSR, PhD Jeppe Nevers fra Syddansk Universitet

“I den moderne erhvervspolitik er stat og marked nært sammenvævet: private virksomheder betragtes som kilden til national velstand, og staten forventes at gøre mest muligt for at stille landets virksomheder stærkt i den internationale konkurrence. I det perspektiv er vores moderne politisk-økonomiske virkelighed en tredje vej langt fra både klassisk liberalisme og klassisk socialisme. Men hvad var egentlig den ideologiske vej til den moderne erhvervspolitik? I dette foredrag, der introducerer til et aktuelt forskningsprojekt om dansk erhvervspolitik i det 20. århundrede, ser vi nærmere på Industrirådets og Socialdemokratiets meget forskellige veje til den moderne erhvervspolitik.”

2017-03-23

Her får vi besøg af Lektor Lars Bisgaard fra Syddansk Universitet. Han vil holde et foredrag om den danske reformation.

”Den danske reformationshistorie er elementært spændende. Den falder sammen med store begivenheder i den politiske historie, så som oprøret i 1523 mod Christian 2. og kampen om Danmarks trone under Grevens Fejde 1534-36. Disse voldsomme hændelser kaster et blodigt skær over reformationsrøret, men for så vidt som kirkens og den politiske historie sædvanligvis skrives adskilt, har det ikke rokket ved fortællingen om reformationen som en succeshistorie. Den tabende kirke har gennem tiden heller ikke haft mange tilhængere. Tiest ser man nederlaget som værende selvforskyldt. Der kan derfor være god grund til at tage selve reformationskampen op til fornyet behandling.”

2017-03-16

Torsdag d. 16.Marts 2017 kl 19.30

Foredrag i Historiens hus
Efter Foredrag er der Generalforsamling for medlemmer

Verdenshistoriens store epidemier
med
cand.mag. Jakob Eberhardt

Pest, kopper og andre epidemier har siden tidernes morgen gang på gang fejet henover lande, samfund og byer og presset befolkninger og myndigheder til det yderste. Men hvilke omkalfatrende konsekvenser fik de største sygdomsbølger for de berørte samfund, og hvilke muligheder – hvis nogen overhovedet – havde datidens mennesker over for bakterier og viras angreb? Med baggrund i sin nye bog ”Verdenshistoriens største epidemier” (2016) forsøger historiker og journalist Jakob Eberhardt at give nogle svar.

—————

Gennem historien har der været flere store epidemier, der på en gang har rystet verden og derfor forandret os alle sammen, og dermed verden. Jakob Eberhardt sætter med foredraget “Verdenshistoriens store epidemier” fokus på de store epidemier, der har ramt verden.

Epidemier kan tvinge samfund i knæ. I Danmark brød pesten ud i 1711 og dræbte inden for et halvt år hver tredje indbygger i hovedstaden – i alt 23.000 mennesker. I dag vil det svare til, at knap 250.000 mennesker omkom på seks måneder i hovedstaden.

Et så pludseligt og voldsomt tab af mennesker sætter dybe spor i et samfund – mentalt, socialt og økonomisk.

Epidemiernes historie fortæller dog ikke kun om død og udslettelse, men også om menneskers ukuelighed og overlevelsesevne. Jakob Eberhardt fortæller i dette foredrag om de mest smitsomme dræbere.

Foredrag er i Historiens Hus

2017-02-09 – Dette er AFLYST den 9 febr

Louise Nyholm Kallestrup, Ph.D.
Associate Professor of Early Modern History
Department of History

“Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser”

I det 15.-17. århundrede blev mere end 100.000 mennesker retsforfulgt for
hekseri i Europa. Magthaverne anså troldfolk og hekse for at have indgået
en pagt med djævelen – de var Satans allierede i det store opgør med Gud.
Deres mål var at omstyrte det kristne samfund og alle kristne mennesker.
Men hekseprocesserne udgør samtidig en frugtbar kilde til et væld af
kulturhistoriske problemstillinger. Foredraget behandler nogle af de
problemstillinger, der knytter an til forskning i hekseforfølgelser,
særlig studiet af troldfolkenes bekendelser”

“Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser”

I det 15.-17. århundrede blev mere end 100.000 mennesker retsforfulgt for
hekseri i Europa. Magthaverne anså troldfolk og hekse for at have indgået
en pagt med djævelen – de var Satans allierede i det store opgør med Gud.
Deres mål var at omstyrte det kristne samfund og alle kristne mennesker.
Men hekseprocesserne udgør samtidig en frugtbar kilde til et væld af
kulturhistoriske problemstillinger. Foredraget behandler nogle af de
problemstillinger, der knytter an til forskning i hekseforfølgelser,
særlig studiet af troldfolkenes bekendelser”

Louise Nyholm Kallestrup, Ph.D.
Associate Professor of Early Modern History
Department of History

2017-02-02

Torsdag d. 2. Februar 2017 kl 19.30

Foredrag i Historiens hus

Harry Potter – kristen helt eller djævelens håndlanger? Medier, populærkultur og konservativ kristendom i USA
med
Laura Feldt
fra Religionsstudier SDU

Laura Feldt vil i dette foredrag diskutere udviklingen i feltet religion, medier og populærkultur i samtidens vesten, med konservative kristendomsformer i USA og deres religiøse reaktioner på Harry Potter som case. Harry Potter er blevet mødt med stærke religiøse reaktioner fra konservative kristne miljøer i USA, inklusive religiøse fordømmelser, bogafbrændinger og biblioteksforbud, hvor nogle kristne ser Harry Potter som djævelens håndlanger. Andre fra de samme konservative kristne miljøer ser derimod Harry Potter-bøgerne som gavnlig, kristen læsning, der kan bibringe børnene kristne værdier. Foredraget
vil se nærmere på de relevante kristendomsformer i USA og diskutere årsagerne til, at et populærkulturelt fænomen som Harry Potter kan give anledning til så stærke religiøse kontroverser.

Foredrag er i Historiens Hus

2017-01-27
Hej allesammen

Efter en kort vinterpause er vi nu klar til en ny sæson med masser af spændende foredrag.
Programmet ser indtil videre således ud:

2/2 – Laura Feldt med Harry Potter og Kristendommen i USA
9/2 – Louise Kallestrup med Heksesabbat, vrede kvinder og trolddomsbekendelser
16/3 – Jakob Eberhardt med Verdenshistoriens store epidemier
23/3 – Lars Bisgaard med reformationen
20/4 – Jeppe Nevers med Mellem stat og marked: Skabelsen af moderne erhvervspolitik

– Ændringer kan forekomme.

Vi glæder os til at se jer!

Hilsen Bestyrelsen

Torsdag d. 15.December 2016
kl. 19.30

Foredrag i Historiens hus

Arkitekturen i Zoologisk Have
med
Jørgen Hegner Christiansen, arkitekt MAA.

Jørgen Hegner Christiansen har skrevet en bog om arkitektur og anlægsdesign i Zoologisk Have i København fra anlæggelsen i 1859 til i dag.
I foredraget vil han give en kort oversigt over den internationale zoo-arkitektur fra 1820erne og frem til vort århundrede. Herefter gennemgås København Zoo’s historie med udgangspunkt i de skiftende direktører gennem tiderne og deres markante indflydelse på Havens udseende og udvikling.
I de fleste perioder har man haft en fast arkitekt tilknyttet, deriblandt nogle af landets bedste, og de vil også kort blive præsenteret. Afslutningsvis vil nogle af de fremtidige planer for Haven
blive berørt.

Jørgen Hegner Christiansen’s bog
udkommer d. 16. marts 2017.

Foredrag er i Historiens Hus

Tirsdag d. 11. oktober 2016
kl. 19.30

>>> Foredrag er i Studenterhuset

Drikkekultur i middelalderen. Vi ser på drikkekulturen og hvordan den udmønter sig.
Oplev selv hvordan drikkekulturen påvirkede middelalderen.
Foredrag ved Kasper H. Andersen fra AU

»Altid opstår kiv i Ølkonens hus,« lyder et ordsprog fra middelalderen. Ordsproget afspejler, hvordan det ikke gik stille for sig i boder og beværtninger i byen, hvor kvinder (ølkoner) udskænkede øl. At druk var en integreret del af middelalderens urbane liv, vidner mange kilder om. Men samtidig afspejler kilderne også et samfund, som på forskellig vis forsøgte at regulere forbruget af øl og andre alkoholiske drikke. Alligevel drak danskerne videre, og det endda i en sådan grad, at de i Europa fik ry for at være en særlig drikfældig gruppe.

>>> Bemærk – Foredrag er i Studenterhuset <<<

Studenterhuset
Brandts
5000 Odense C

 

Formand Peder Andersen